Advarsel: Tjek lige om dit CPR-nummer flyder på nettet

Nettet flyder med oplysninger om alt muligt, og derfor muligvis også med dit CPR-nummer.

Og det kan være risikabelt, da svindlere kan misbruge netop dit CPR-nummer, hvis de får fat i det.

Mange lægger blandt andet deres CV online, og det er fin idé. men man skal bare ikke skrive sit CPR-nummer i det.

LÆS OGSÅ: Henriette svindlet for 200.000 kr.: Det er for let at handle i andres navn

Og der kan også være andre årsager til, at ens CPR-nummer er tilgængelig på nettet, men det skal man altså hurtigst muligt få fjernet.

Det nemmeste er en simpel søgning på Google, og dukker dit nummer op der, ja så er det med at reagere.

Har du selv mulighed for at fjerne det, skal du selvfølgelig gøre det.

Ligger det hos en virksomhed, organisation eller andet, så skriv til dem og bed dem pille det af.

Hjælper det ikke, ja så kan en mulighed være at henvende sig direkte til Google, for at få slettet CPR-nummeret.

- Internettet glemmer aldrig, siger man. Men det er dog stadig muligt at fjerne sit cpr-nummer, hvis det dukker op på nettet. Misbrug kan forhindres, hvis man sørger for at fjerne sit cpr-nummer fra nettet, så det er vigtigt at man gør det, siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup til bladet TÆNK.

LÆS OGSÅ: Nemt at fuske med CPR-numre

FAKTA OM CPR-NUMMERET:

Et CPR-nummer består af i alt ti cifre, som regel skrevet med en bindestreg mellem de første seks og de sidste fire cifre. De første seks cifre er sat sammen af:

Ciffer 1 og 2 angiver hvilken dato i måneden personen er født på.

Ciffer 3 og 4 angiver hvilken måned personen er født i.

Ciffer 5 og 6 angiver et tocifret årstal personen er født i.

Ciffer 7 angiver hvilket århundrede personen er født i:
0-3: 1900-1999
4: 2000-2036 og 1937-1999
5-8: 2000-2057 og 1858-1899
9: 2000-2036 og 1937-1999

Ciffer 8 og 9 er et løbenummer

Ciffer 10 angiver dels kønnet på den person nummeret tilhører, dels virker det som kontrolciffer. Er cifferet lige, er der tale om en kvinde (eller pige) – er det ulige, tilhører nummeret en mand (eller dreng).
 

Dagens Gossip

Dagens TV