Advarsel: Tricktyve spilder ting på ofres tøj ved hæveautomater

Politiet i Nordsjælland har de seneste par uger haft en del anmeldelser om tricktyverier ved hæveautomater, og fremgangsmåden er næsten den samme.

Derfor går man i dag ud og advarer alle andre mod disse snedige tricktyve og deres numre.

- En ny fremgangsmåde er, at tyvene holder øje med dem, der hæver ved automaterne, og når disse går fra stedet, kommer tyvene til spilde noget på personens tøj eller ramme en med deres cigaretglød.
Når de så vil tørre det spildte eller asken af, kommer de så tæt på personen, at det lykkes dem at stjæle punge og andet, oplyser Nordsjællands Politi.

Derfor skal du være ekstra opmærksom, når du hæver penge, og ring til politiet på nummer 114 hvis du oplever eller ser noget mistænkeligt.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip