Advarsel: Ulovligt og uhygiejnisk slagteri solgte lammekød

Skrevet af Lotte Sørensen

16/10/2013

Mest læste i dag

Slagteriet på gården på Brejninggårdsvej ved Spjald nær Videbæk var nemlig ikke godkendt. Fødevarestyrelsens rejsehold kom i går eftermiddags på besøg efter et anonymt tip, og de vurderede, at slagtningen ikke var sket under hygiejniske forhold. Desuden var der ikke blevet ført den lovpligtige kontrol med dyrene, så man ved ikke, om dyrene har været syge, eller hvilken medicin de har fået.

Læs også: Fødevarestyrelsen advarer mod farlige slankepiller - igen

Da rejseholdet mødte op på adressen, fandt de i første omgang kun en trillbør med tre fårehoveder og fire fåreskind. Gårdejeren fortalte, at dyrene var blevet slagtet og hentet samme dag.

Men på møddingen fandt rejseholdet spredte indvolde fyldt med levende maddiker. Det tager man som et tegn på, at man også tidligere har slagtet dyr.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Selve slagterummet lå i forbindelse med en lade med levende får, og det er ifølge rejseholdet uhygiejnisk.

Har man købt kød fra gården, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man smider det ud eller leverer det tilbage.