Advarsel: ZeuS - farlig virus på Facebook er i omløb

Rigtig mange deler lige nu en advarsel på Facebook med den farlige virus ZeuS, der florerer lige nu.

Det er ikke første gang netop denne virus - eller i virkeligheden trojanske hest - er i omløb på Facebook.

Gennem tiden har den huseret på millioner af Facebook-konti og computere verden over, men der er altså grund til igen at være på vagt.

Det farlige ved ZeuS er, den kan ligge i dvale på din computer - og først bliver aktiv når du logger på din netbank.

Denne virus spredes via phising, og du kan få den ind uden at opdage det via en sjov video, som du klikker på. Det kan enten være når du får videoen i en besked - eller såmænd også via en Facebook-annonce.

Og det er her du skal være opmærksom: For efterfølgende vil der poppe en besked op om at du skal opdatere video-afspilleren, og det er her virussen er. Så det må IKKE gøre.

Et par andre gode råd er, at være forsigtig med hvad du klikker på - og så ellers altid have din computer, browser og virusbeskytter opdateret. Så er du godt kørende.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip