Er det et sundhedstegn, hvis en kommune kun får ganske få henvendelser om børn, der lider under omsorgssvigt eller andre sociale problemer?
Eller er det derimod et tegn på, at lærere, pædagoger og sundhedsplejersker ikke er opmærksomme nok på børnene?
I 2014 fik ti kommuner underretninger om mindre end tyve børn per 1000 børn. Omvendt modtog ni kommuner underretninger om mindst 50 børn per 1000.
Men det er uvist, hvad forskellene skyldes.
Det er konklusionen efter et samråd i Folketinget torsdag, hvor social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skulle forklare de store udsving.
- Mange underretninger kan betyde, at børnene i kommunen har det forfærdeligt.
- Men det kan også betyde, at den pågældende kommune har satset på en tidlig opsporing i dagtilbud og skoler, så kommunens pædagoger og lærere generelt underretter mere, siger Karen Ellemann.
Få underretninger kan omvendt være et udtryk for, at sårbare børn bliver overset. Men et lille antal henvendelser kan også skyldes, at problemer bliver opdaget og løst i tide, så en underretning ikke bliver nødvendig, forklarer ministeren.
Udsvingene og den manglende viden, om hvad de skyldes, bekymrer Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har taget initiativ til samrådet.
- Lige præcis underretningerne gør, at kommunerne overhovedet ved, at der er noget, de bør tage sig af. Derfor bør alle alarmklokker bimle, når forskellen på kommunerne er så stor, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Vi gætter, vi har hypoteser, og vi ved overhovedet ikke, hvad vi snakker om. Det synes jeg ikke, er godt nok, siger hun.
Heller ikke Karin Kildedal, der er lektor i sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet, kan komme med en entydig forklaring på de kommunale forskelle.
Dog har det stor betydning, hvor mange sårbare familier, der er i kommunerne.
- Nogle kommuner har flere udsatte familier og dermed også flere udsatte børn end andre, og der vil komme flere underretninger, siger hun.
Men antallet af underretningerne hænger også sammen med, hvor mange midler kommunerne har til at forebygge og opfange sociale problemer, pointerer hun. Og hendes vurdering lægger sig dermed tæt op ad social- og indenrigsministerens.
Det er Ankestyrelsen, der har opgjort antallet af underretninger i kommunerne fra april til december 2014. Det er den første statistik af sin slags.
Vesthimmerland, Halsnæs og Lolland er blandt kommunerne med forholdsvist flest underretninger. Hørsholm, Lejre og Hedensted er blandt de kommuner, der får relativt færrest henvendelser om udsatte børn.
Karen Ellemann vil i kølvandet på torsdagens samråd bede Ankestyrelsen afdække årsagerne til det svingende antal underretninger i kommunerne.
/ritzau/
