Advokat om dommen: Derfor er Janni den store taber

Sådan lyder vurderingen fra advokat John W. Böndergaard, der med over 35 års erfaring selv har ført sager med samme problematik, skriver bt.dk. Han er ikke i tvivl om, hvem der er den store vinder og taber, efter at Østre Landsret tirsdag har slået fast, at Christian Kjær skal betale 35.140.000 millioner kroner med tillæg til sin ekskone. De 35 millioner er under en fjerdedel af det beløb, Spies har stævnet ham for.

»Hun stævnede ham for 135 millioner plus renter og dollars til et samlet beløb på 150 mio. Hun får 35 millioner, så det vil jeg som advokat sige, er en tabersag,« konkluderer den erfarne advokat over for bt.dk.

Han understreger, forelagt dommen, at landsretten også selv udpeger Janni som taber.

»Der står i dommen, at landsretten ophæver omkostningerne. Det betyder, at hver betaler egen advokat. Det er det samme som at sige til sagsøger Janni Spies ’du har tabt sagen. Vinderen får altid sagsomkostningerne tilkendt i en eller anden størrelsesorden,« siger han til bt.dk og vurderer, at hvis Janni Spies havde vundet og var blevet tilkendt det fulde beløb, var Christian Kjær blevet pålagt at betale et par millioner til hende i sagsomkostninger.

»Nu må hun selv betale, og hun kan trække den første million fra til sagførerens hyre,« siger John W. Böndergaard til bt.dk

Selv om 35 millioner kroner, som Janni Spies får tilkendt, må anses for at være et relativt stort beløb for den almene dansker, er det ikke det store for eksmanden, lyder vurderingen.

»Christian Kjær er en glad mand i dag. Hvis jeg var Christian Kjærs advokat, ville jeg klappe i hænderne. Janni får et plaster på såret,« siger John W. Böndergaard.

Men ikke kun Christian Kjærs stjerneadvokat Németh har noget at fejre. Retssagen betyder som sagt også guld til Janni Spies’ topadvokat, Eigil Lego Andersen. Böndergaard vurderer, at regningen ligger på en million for Spies.

Dagens Gossip