Ægtepars vilde morgen: Pludselig stod der en hest på taget

De fleste har hørt om pruttepuden og tegnestiften på stolen. Men ægteparret Pat og Stephen Downey fra Hampton i New Brunswick, Canada troede tirsdag morgen, at de var blevet udsat for en practical joke af den lidt grovere slags.

Parret, der ejer et stutteri, havde svært ved at tro deres egne øjne, da de modtog en sms med et billede af en hingst, som stod på taget af deres garage. Det var Stephens bror, Archie, der havde sendt billedet.

SE OGSÅ: Topløs Kate Upton tager sig en ridetur

- Det så ud som om, Archie ville lave sjov med Stephen og havde photoshoppet hesten op på taget. Fordi, sådan noget sker bare ikke. Du ville aldrig kunne få en hest til at gøre sådan noget, siger Pat Downey til CTV News.

Stephen og Pat Downey blev dog klar over alvoren, da Archie senere ringede. Han kunne dog samtidig berolige dem med, at det var lykkedes ham at få hesten ned.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

De er ikke sikre på, hvordan hingsten, der går under navnet 'Must Win', kom op på taget. Men ægteparret tror, at den sagtens har kunne tage springet, hvor taget er lavest - lidt under en meter.

Og den eventyrlystne hingst har været heldig. På sin færd har den nemlig spankuleret uden om et stort hul i taget. Det kunne have betydet et fald på over tre meter. Noget, den ikke ville have klaret, vurderer Pat Downey.

LÆS OGSÅ: Stiv pistolmand til hest ville ride 1000 kilometer til bryllup

Ægteparret har drevet farmen i 15 år og har aldrig prøvet noget lignende. Alligevel forstår de så udmærket 'Must Win', der ikke går sammen med de andre heste til daglig.

- Jeg tror, ​​han kedede sig. Han er som et to- eller tre-årigt barn. Han var bare på udkig efter noget spændende og kom i problemer, som en almindelig dreng ville gøre, siger Stephen Downey.

For en sikkerheds skyld har Pat og Stephen sat et lille hegn op, så det ikke sker igen. 'Must Win' blev efter episoden undersøgt. Den slap fuldstændig uskadt.

KLIK OG SE ALLE BILLEDERNE I FULD STØRRELSE HER:

Dagens Gossip