Fremover skal alle, der vil have en udenlandsk ægtefælle til Danmark, leve op til kravet om, at den samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land.
Det fremgår ellers af udlændingeloven, at tilknytningskravet ikke gælder danskere, der har haft statsborgerskab i mindst 26 år. Men den regel har Udlændingestyrelsen fået besked på at se bort fra efter en dom fra Menneskeretsdomstolen.
Dermed vil myndighederne komme til at administrere i strid med loven, vurderer foreningen Ægteskab Uden Grænser, der har til formål at sikre danske borgeres ret til frit at vælge deres ægtefælle og bo sammen i Danmark.
- Der står direkte i udlændingeloven, at tilknytningskravet ikke gælder, hvis de mennesker, der bor i Danmark, har været danske statsborgere i 26 år. Det siger de nu, at de vil se bort fra, indtil de har ændret loven, siger bestyrelsesmedlem Lars Kyhnau Hansen.
- Det kan jeg ikke vurdere anderledes, end at det er klart ulovligt.
Han er ikke i tvivl om, at det primært vil ramme udlandsdanskere.
- De cirka 200.000 udlandsdanskere er dem, der generelt vil være afskåret fra familiesammenføring, fordi de har haft så langt fravær fra Danmark, at de har en større samlet tilknytning til et andet land, siger Lars Kyhnau Hansen.
Han forklarer, at 26-års-reglen, der tidligere var en 28-års-regel, netop blev indført for at undgå sager, hvor danskere, der mødte en ægtefælle under længerevarende udstationering, ikke senere kunne vende hjem til Danmark.
- Hvis man som dansker har boet for eksempel fem år i Singapore med sin lokale ægtefælle, fordi man for eksempel har været ambassadør, så har man samlet set en større tilknytning til Singapore, forklarer Kyhnau Hansen.
Praksis bliver lavet om som reaktion på en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der faldt i maj og som fandt, at 26-års-reglen var diskriminerende.
Indtil Danmark eventuelt ændrer loven, er der flere muligheder, fremgår det af en orientering, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til Folketingets udlændingeudvalg:
Enten kunne Danmark vælge, at ingen skal leve op til tilknytningskravet. Eller også kan Danmark "bortfortolke" 26-års-reglen, der har undtaget en bestemt gruppe fra at leve op til det. Og det er altså mulighed nummer to, ministeriet har valgt.
- Det må på den anførte baggrund betegnes som usikkert, hvad domstolene vil nå frem til, hvis problemstillingen forelægges for dem, skriver Støjberg til Folketingets Udlændingeudvalg.
/ritzau/
