Ældre ægtepar dræbt i ulykke på Sønderjyske Motorvej

Skrevet af admin

23/12/2013

Dagens topnyheder

Et ældre ægtepar har mandag aften mistet livet i en alvorlig trafikulykke på Sønderjyske Motorvej nord for Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi.

- De er desværre afgået ved døden som følge af de skader, de pådrog sig i forbindelse med ulykken, siger vagtchef Lars Grønlund til Ritzau.

- Det lader til, at de har holdt i nødsporet og så har foretaget en u-vending på motorvejen. Og der kommer så en bil og rammer dem, siger han

En tredje person kom også til skade ved ulykken, der skete i sydgående spor, hvor E45 og E20 fletter sammen.

- Vedkommende har flere brud på ryggen, men er ikke i livsfare, siger vagtchefen.

Der var indtil ved 19.15-tiden spærret for trafikken på stedet, men juletrafikken glider igen på stedet.

/ritzau/