Ældre dame brændte Picasso-malerier

I Rumænien har en kvinde tilstået, at have brændt tyvekosterne fra et større kunstrøveri sidste år.

Hun forklarede tidligere, at hun var bange for sin søn, som sammen med to andre er hovedmistænkte for røveriet, fordi hun siden forbrydelsen har været i besiddelse af malerierne, skriver Newser.

Inden malerierne endte i brændeovnen nåede malerierne at blive gemt på en kirkegård, og i et forladt hus, men den ældre dame har vist været desperat efter, at slippe af med tyvekosterne, siden de endte i hendes brændeovn.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Videnskabsfolk har siden hendes tilståelse undersøgt asken fra hendes brændeovn for beviser, og der er tegn på, at den er god nok. Asken indeholder nemlig stoffer fra oliemaling, rester af lærred og søm, hvilket kunne tyde på, at historien desværre er sand.

Nu skal askens malingsrester så dateres, så man kan være sikker på, at der er tale om de uvurderlige værker, som hver for sig har en værdi på omkring 10-15 millioner dollars, svarende til mellem 50 og 75 millioner danske kroner.

Historien kommer kun få dage efter, vi kunne skrive at Picassos egen steddatter havde fået stjålet en større samling af Picassos akvareller og skitser, som han selv havde givet hende.

Dagens Gossip