Ældre handicappet flypassager kniber en tåre: Stewardesse knæler for at hjælpe ham med at spise

En stewardesse har taget serviceniveauet til et nyt og imponerende niveau for de uniformklædte og typisk smilende ansigter i de højere luftlag.

Kvinden var en del af kabinepersonalet på en indenringsflyvning i Kina i tirsdags, hvor en 71-årig mand også var at finde på flyet fra Zhengzhou til Hainan, der er den sydligste provins i det gigantiske land i Sydøstasien.

Den 71 år gamle mand blev for et par år siden ramt af et slagtilfælde, og derfor er han ude af stand til at gribe om en ske og spise selv, forklarer det kinesiske medie The People's Daily Online.

Stewardessen Fan Xuesong lagde dog mærke til manden, og hun knælede ned og hjalp ham med at få noget at spise – en handling, der bragte tårerne frem i øjnene på den ældre flypassager.

Billeder af den hjælpsomme kvinde og den taknemmelige mand har spredt sig på de sociale medier i Kina, hvor journalister og fotografer hurtigt kastede deres nysgerrighed over Fan Xuesong.

For to år siden fik manden, der i de kinesiske medier omtales som hr. Niu, et slagtilfælde, der efterlod den tidligere professor i medicin delvist lammet og i en kørestol. Det skriver Daily Mail

Læs også: Årets lærer redder elev: Passer børnene, så hun kan tage sin afgørende eksamen

På tirsdagens flyvning blev Hr. Niu overført af flypersonalet til et sæde forrest i kabinen, hvor der var mere plads til ham, men først og fremmest for at stewardesserne kunne holde ekstra øje med ham, forklarede Fan Xuesong til pressen.

- Da jeg sagde, at jeg ville fodre ham, blev han pludselig rørt og begndte at græde, siger Fan Xuesong.

Stewardessen hjalp ham med at spise ris og nudler, hvilket fik tårerne til at trille ned ad kinderne på den kinesiske mand, men hun tørrede dem væk med en serviet.

En medpassager lagde de rørerende scener op på det sociale medier Weibo, hvor millioner af mennesker har delt fotografierne.

- Nogen forsøgte at tage billeder af hende, men hun bad dem lade være. Jeg kunne ikke lade være med at græde, da hun hjalp mig med at spise, pudse næse og tørre mine tårer væk, forklarer hr. Niu til et lokalt medie.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip