Ældre hjemløs kvinde har svært ved at gå: Fremmed tager et billede, da politiet standser hende

Skrevet af Kirstine Petersen

01/04/2016

Mest læste i dag

Videoen af en politimand i tjeneste bliver lige nu delt og kommenteret en masse på de sociale medier.

Betjenten ved ikke, at han bliver filmet, da han stopper og stiger ud for at tale med en hjemløs kvinde i 50'erne.

- Det lignede, at hun havde ret svært ved at gå, så jeg stoppede og talte med hende et øjeblik, siger politimanden til ABC News.

Han ønsker at være anonym, men er stået frem, fordi filmen får så meget opmærksomhed i USA, hvor der har været massiv kritik af politiets arbejde og metoder.

Denne betjent er dog et positivt eksempel på, hvordan folk ønsker, at politiet opfører sig fremover:

Han gik resolut hen til kvinden og gav hende et par støvler fra sin bil, som han hjalp hende med at få på. Han snørrede dem for hende, og kørte så sin vej.

Læs også: Politivognens kamera afslører, hvordan betjent behandler lastbilchauffør

Kvinden tilbød at give betjenten sine, slidte sko igen, men han mente, at hun burde give dem til en, der havde mere brug for dem end hende.

- Hun var meget taknemmelig, og jeg var mere end glad for at hjælpe hende. Hun fik lidt tårer i øjnene. Jeg gav hende bare et stort kram og sagde “Gud velsigne dig”, siger betjenten, der er ansat ved politiet i Virginia Beach, USA.

Han føler ikke, at han gjorde noget særligt eller anderledes end andre betjente ville have gjort, men det mener de mange borgere, der har delt billedet og sender positive tanker hans vej.

Det var en tilfældig forbipasserende, 29-årige Trey Pendt, der så hændelsen og fandt kameraet frem en tirsdag eftermiddag.

Læs også: Fattig mor troede hun fik en bøde af politiet - I stedet gjorde betjenten noget helt fantastisk

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: