Ældre kvinde dræbt af lastbil på Østerbro

En ældre kvinde er død, efter hun tirsdag formiddag blev påkørt på Lyngbyvej i København, skriver BT.dk.

Klokken 10:23 indløb der anmeldelse om en alvorlig trafikulykke på Lyngbyvej i København. En ældre kvinde var blevet ramt af en lastbil, da hun kom gående ved Hans Knudsens Plads på ydre Østerbro. En lægeambulance blev sendt til stedet, men hun er nu afgået ved døden. Det bekræfter Københavns Politi.

- Der er tale om en ældre kvinde, der er blevet kørt ned af en lastbil. Hun er afgået ved døden. Meget mere ved vi ikke p.t., siger vagtchef Henrik Olesen fra Københavns Politi.

Det er endnu uvist, om der er tale om en højresvingsulykke. Lastbilschaufføren er taget med på stationen, hvor han skal afhøres og have foretaget blodprøver for at undersøge, om han har været påvirket under kørslen. Det er dog ikke politiets mistanke.

Politiet er fortsat på stedet, og Lyngbyvej er netop åbnet, efter den har været afspærret på grund af ulykken.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip