Ældre kvinde mister livet da hun vil krydse gaden

En 73-årig kvinde fra Middelfart mistede mandag eftermiddag livet, da hun blev ramt af en bil i Elmegade i det centrale Middelfart, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz, Fyns Politi.

Ulykken skete ved 13.30-tiden.

Kvinden ville krydse kørebanen, og da hun er på vej over gaden, bliver hun ramt af en personbil.

- Hun er kommet meget slemt til skade og bliver erklæret død ved ankomsten til Kolding Sygehus, siger Hans Hoffensetz.

Den bil, der rammer kvinden, blev ført af en 45-årig mand, der også er fra Middelfart.

Han slap fra ulykken uden skader.

- Nu skal vi have afhørt ham og vidner til ulykken for at finde ud af, hvordan ulykken skete, siger vagtchefen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV