Ældre mand fundet død i shelter

En 78-årig mand blev mandag eftermiddag fundet død i en shelter - en soveplads for friluftsfolk - i Nordjylland.

Politiet efterforsker sagen som et drab, og der blev både tilkaldt teknikere og en retslæge, efter at manden blev fundet kort før klokken 16:30.

Bliv ven med Dagens Nordjylland på Facebook - Altid gratis nyheder

Nordjyllands Politi understreger dog, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at manden er blevet udsat for en forbrydelse.

- Han har lidt skrammer i ansigtet, men det kan lige så godt være, fordi han er faldet, siger vagtchef Bent Højgaard.

Det var familien til den ældre mand, der fandt ham i shelteren nær Gjøl, vest for Aalborg. Han havde været væk i et par dage, fortæller vagtchefen.

Den 78-årige skal obduceres tirsdag, så politiet endegyldigt kan få slået fast, om der er tale om et drab eller ej.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip