Ældre mand mister livet i ulykke vest for Vejle

To biler er fredag eftermiddag stødt sammen på Bredstenvej vest for Vejle.

En ældre mand har mistet livet.

- Det er endnu for tidligt at sige så meget. Vi ved ikke, hvordan ulykken skete, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi.

Det er således heller ikke klart, om andre kom til skade.

Ulykken skete omkring klokken 14.45, og en times tid senere er Bredstenvej fortsat spærret i begge retninger ved Skibet.

/ritzau/

Dagens Gossip