Ærlig kvinde afleverer formue som faldt af pengetransport

Skrevet af Ann Katrine Warren

23/11/2013

Dagens topnyheder

Det var uheldet, der bare ikke måtte ske. En sæk hoppede af en pengetransport og efterlod en formue ubevogtet på åben gade i Los Angeles.

Sikkerhedsvagterne fra pengetransporten ledte desperat efter sækken med de 223.600 dollar i 20- og 100-dollar-sedler. Beløbet svarer til 1,2 millioner kroner, og der var ikke tale om nogen lille sæk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Da de nåede tilbage på Scotsdale Drive, hvor sækken var blevet tabt, kunne medarbejderne dog ånde lettet op.

I vejsiden stod Jessica Luebke, som havde fundet de mange penge, sammen med en politibetjent - og sækken.

- Jeg vendte rundt, så snart jeg opdagede, hvad det faktisk var - en kæmpe sæk kontanter. Jeg ringede til politiet med det samme, fortæller Jessica Luebke til Fox News.

LÆS OGSÅ: 500.000 kroner lå gemt i brugt skrivebord

Hun arbejder som tilsynsværge i lokalområdet og havde ikke en gang overvejet at beholde formuen selv.

Pengene var netop blevet hentet fra Boomtown Casino. Der er ingen forklaring på, hvordan de mange penge kunne falde af pengetransporten.