Ærlige Sofie fortæller nu om, hvordan hun blev mobbet: Jeg var en smældfed gris uden selvtillid

I et blogindlæg fortæller norske Sofie Tømmerås Lyshagen om, hvordan det er at vokse op som tyk teenager med mobning helt inde på livet. Indlægget har skabt en debat om, hvordan man behandler hinanden i skolerne. Og nu har Dagens.dk helt eksklusivt fået lov til at bringe indlægget i sin fulde længde.

Jeg vil gerne åbne op om min fortid som smældfed gris. For det er, hvad jeg følte, jeg var - og desværre også blev kaldt.

Det er meget svært at skrive om for mig, fordi jeg var udsat for intens mobning, der førte til, jeg skadede mig selv. Men det er sådan et vigtigt emne, at jeg bliver nødt til at tage det op.

Det hele begyndte i skolen. Jeg var lidt større end de andre og gemte mig altid under mange trøjer. Kroppen ændrede sig. Da vi en dag havde gymnastik, stod jeg med ryggen til de andre på et tidspunkt, mens jeg lyttede til læreren. Pludselig kunne jeg mærke, at mine bukser blev trukket ned, helt ned til anklerne. Alle lo.

Og så var der alle kommentarerne fra de andre. Hore, ko, ulækre, fede so. De kaldte mig endda for en smældfed gris, mens de kastede skinkemadder i ansigtet på mig. Og så så skubbede de mig ned af trapperne. Ja. Og de blev ved med at rive mine bukser ned om anklerne på mig. Anden gang havde jeg heldigvis blå trusser på, men så råbte de bare: Se på grisen, mens de grinede.

En morgen var der en af mobberne, der kaldte på mig:

- Sofie, du er nødt til at hjælpe mig. Vil du ikke godt købe nogle blomster? Jeg havde et skænderi med min kæreste, sagde hun.

Jeg hentede blomsterne og skulle overrække dem for pigen til hendes kæreste. Jeg kom endda for sent i skole. Men da jeg afleverede dem, fandt jeg ud af, det var en del af deres leg med mig.

- Hvorfor køber du blomster til mig, freak, sagde han. Og så grinede de alle igen.

Da jeg kom i 9. klasse begyndte jeg at tage make up-kurser, og det ændrede mit liv. Pludselig gik jeg fra 79 til 49 kilo. For fanden. Det var sundhedsskadeligt for mig. Jeg husker, at min mor ville give mig et kram og fik et chok over, hvor tynd min krop var blevet under min hættetrøje. Men med et kunne alle lide mig. Jeg blev populær. Hurra…. Men… Jeg ville ikke være kæreste med hverken mobberne eller blive veninder med bimbo-pigerne, der grinede af mig tidligere på året. Jeg var jo den samme pige indeni. Jeg var stadig den pige, de havde skubbet ned af trapperne, grinet af og spyttet på. Og nu ville de være bedste venner med mig?

På det tidspunkt blev jeg helt sikker. Det er det indre, der tæller. Lad aldrig nogen tro, du er en gris, en hore, grim eller ubehagelig. Løft dit hoved og vær stolt af dig selv. Er du god nok på indersiden, så er du god nok i det hele taget.

Selv den dag i dag vil en af de værste drenge gerne på date med mig. Ham med blomsterne. Han kan rådne op alene.

Jeg håber, at alle vil tage det her til sig. For det vigtigste er at kunne sidde tilbage med en mand, en kone og venner, man ved, har et hjerte af guld.

 

Dagens Gossip