Afghansk valgformand skudt ned

AFGHANISTAN: Det afghanske præsidentvalg, der afvikles i april næste år, er blevet plettet med blod, da lederen af den regionale valgkommission i Kunduz-provinsen onsdag blev skudt ned og dræbt i provinshovedstaden af samme navn.

Ifølge BBC har Taleban taget skylden for drabet.

Taleban anerkender ikke præsidentvalget som lovligt, og sidste måned betegnede Taleban-lederen, Mullah Omar, præsidentvalget som »et pseudo-drama«, fordi de »egentlige beslutninger træffes i Washington«.

Registreringen af vælgere og kandidater startede mandag.

Valget ses som en lakmusprøve på, hvor godt de afghanske sikkerhedsstyrker og politi kan håndtere situationen forud for, at de sidste udenlandske tropper forlader landet ved udgangen af 2014.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV