Aflivning af tusindvis af nyfødte kalve kan forhindres

»Hvis landmanden bruger kønssorteret sæd på cirka halvdelen af de bedste og yngste jerseymalkekøer til at avle kviekalve, altså hundyr, og så befrugter den anden halvdel med sæd fra kødkvæg og får såkaldte krydsningskalve, så kan man undgå at skulle aflive så mange dyr, fordi man med cirka 90 procent sikkerhed kan bestemme kønnet og få bedre kalve ud af det,« siger agronom Per Spleth, Videncentret for Landbrug, og uddyber:

»Kviekalvene bliver bedre, fordi de bliver avlet blandt de bedste køer, mens krydsningskalve bliver tungere og bedre slagtekød og dermed mere værd for landmanden end de rene jerseykalve, som er for magre til at være slagtekvæg.«

Sidste år blev 29.442 jerseykalve aflivet ved fødslen som et »spildprodukt« ved mælkeproduktion, men et forskningssamarbejde mellem VikingGenetics, Danish Crown, Det Nationale Center for Jordbrug og Fødevarer og Kvægbrugets Forsøgscenter Foulum har haft succes med at krydse racer og befrugte med kønssorteret sæd og dermed givet mulighed for, at tallet kan nedbringes.

Mogens Vestergaard, sektionsleder på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum, vurderer, at krydsningen mellem en kødkvægstyr og en jerseyko kan få stor betydning for antallet af aflivninger samt for effektiviteten i landbruget fremover.

»Hvis man får mælkeproducenterne til at bruge nogle af de køer, som ikke skal levere nye kviekalve til malkekobesætningen, til en produktion af krydsningskalve, så vil vi i Danmark få færre aflivninger og få nogle kalve, som er mere effektive end de rene malkeko-racer, fordi de kan blive fedet op hurtigere,« siger han.

Hos kvægavlsforeningen VikingGenetics ser man en svagt stigende efterspørgsel på det noget dyrere kønssorterede sæd og forventer, at antallet af aflivninger af tyrekalve vil falde i takt med, at det bliver mere udbredt for landmanden at kønsbestemme og krydse racerne.

»Vi kan se en svag stigning i salget som følge af dels lavere pris og stabilisering af økonomien i kvægbruget, og det stigende brug af kønssorteret sæd gør det muligt at få født flere kviekalve,« siger Søren Borchersen, forsknings- og udviklingschef i VikingGenetics.

Trods udsigten til færre aflivninger er der dog stadig et etisk dilemma at tage hensyn til, mener Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

»Generelt er vi ikke særligt glade for kønssortering af sæd. Det er klart, at hvis der er forskningsmæssige resultater, der kan forbedre dyrevelfærden, kigger vi selvfølgelig på det, men hele tanken om kønssortering er ikke noget, vi er vildt begejstrede for. Det ligger meget langt fra det naturlige,« siger Britta Riis.

Dagens Gossip