To aflysninger på Mols-Linien tordag

De seneste par dage har færgen ifølge epn.dk sejlet med nedsat fart på grund af en fejl i en af de fire motorer. Problemet har fået Mols-Linien til at aflyse to afgange torsdag: Aarhus-Odden klokken 13.00 og Odden-Aarhus klokken 14.45.

»Motoren har drillet en smule, og det betyder, at man skal sejle lidt langsommere og manøvrere lidt mere omhyggeligt. Men det er i småtingsafdelingen, og vi har teknikere, der ser på det,« siger marketingschef Mikkel Hybel fra Mols-Linien til epn.dk.

Trods motorfejlen er selskabet tilfreds med den nye katamaranfærge, der kan fragte 1.000 passagerer og 417 biler over Kattegat på en time.

»Generelt går driften fint, og færgen lever op til vores forventninger. Den sejler rigtig godt,« siger marketingschefen til epn.dk.

Mols-Linien har i alt tre katamaranfærger på sine to ruter mellem Jylland og Sjælland.

Dagens Gossip