Afmatning i vækstlandene – en trussel mod opsvinget

Udviklingen kan blive et alvorligt problem for Danmark og mange andre vestlige lande, hvor stribevis af virksomheder har satset stort på, at de senere års fremgang i vækstlandene ville fortsætte. Forværres udviklingen, kan det føre til tab af eksport og dermed også tab af arbejdspladser.

»Dette er bestemt noget, der skal holdes øje med. Hvis tingene forværres, kan det påvirke os negativt. Der er dog håb om, at de lidt bedre tider i USA vil mildne krisen i BRIK-landene og andre af de tidligere højvækstlande,« siger chefanalytiker i Danske Bank, Allan von Mehren.

Siden finanskrisen tog fart, har de dynamiske udviklingsøkonomier trukket hovedparten af den globale vækst. Svækkes de nu, hvor Europa netop er kommet ud af recessionen, kan det true det spirende europæiske opsving og sende Danmark ud på en ny pinefuld nedtur med tab af job, stigende offentlige underskud og andre dårligdomme.

Den danske eksport til BRIK-landene er på blot seks år fordoblet og er nu oppe på 65 milliarder kroner. Og netop BRIK-landene er lande, som regeringen satser stort på. Så sent som i juni afsatte den med vækstpakken 70 millioner kroner over to år til at styrke eksporten til de fire BRIK-lande samt de øvrige højvækstlande.

Den tiltagende vækst i Japan, USA og Tyskland betyder så også, at det pludselig er de gamle, rige industrilande, der nu leverer det største bidrag til den globale vækst.

»Der er sket et markant skifte på det seneste,« konkluderer direktør Carsten Valgreen fra analysefirmaet Benderlye Economics.

Vækstlande som Indien, Brasilien og Rusland, men også Indonesien, Sydafrika, Tyrkiet, Mexico, Pakistan og Thailand har skuffet stort de senere år.

»Landene har slet ikke kunnet levere den vækst og de afkast på aktiemarkedet, som var ventet. Der er blevet overinvesteret i disse lande, fordi forventningerne til deres vækst har været alt for store. Og nu er pengene på vej ud af landene igen,« siger Allan von Mehren, Danske Bank.

Asien-krisen i 1997 og 1998 udviklede sig til en global penge- og valutakrise, der blev en yderst alvor affære for mange vestlige lande. En gentagelse venter dog næppe lige rundt om hjørnet, vurderer Allan von Mehren.

Gælden hos både virksomheder og de fleste lande er betydeligt mindre end i 1990erne. Mange lande har også siden opbygget store reserver af udenlandsk valuta, som sætter dem i stand til at købe med underskud over for udlandet gennem længere tid.

»Så vi ser en mere rolig udvikling nu end ved krisen i 1990erne,« siger Allan von Mehren.

Aktierne fra de ti største vækstlande er faldet med hele 12 procent i år. Det har også ramt mange danskere, der har sat penge i disse lande via danske investeringsforeninger.

Omvendt er det store aktieindeks for de udviklede økonomier (MSCI World Index) i år steget med 13 procent efter et 2012, der også var godt.

Der er flere årsager til, at væksten pludselig sløjer af netop der, hvor de fleste troede, den skulle være høj.

Carsten Valgreen peger blandt andet på, at prisen på en række råvarer ikke stiger nær så hastigt som tidligere.

»Prisboomet på især metal og energi trak i flere år væksten betydeligt op i Brasilien, Rusland og Sydafrika, der er storproducenter af råvarer. Men afmatningen i Kina og stigende satsninger på energibesparelser mange steder har stoppet råvareprisernes himmelflugt,« forklarer Carsten Valgreen.

BRIK-landene er desuden blevet ramt på eksporten af de senere års økonomiske nedgang i Europa, og svage vækst i USA, Japan og Storbritannien. Samtidig blev mange af landene overophedede i 2010 og 2011. Væksten blev for høj, inflationen tog til, og det udløste en strammere pengepolitik – især i 2011 som dæmper væksten.

Den amerikanske centralbank har antydet, at den snart neddrosler de massive opkøb af obligationer, som har fundet sted i flere år. Federal Reserve pumper for tiden 85 milliarder dollar ud i verdensøkonomen – om måneden. Alene forventningen om at denne strøm af penge snart vil tørre ud, har sendt renten i USA hastigt op. Det har fået mange investorer til at trække penge hjem fra Indien, Indonesien, Tyrkiet og andre lande, hvor renten er høj.

»Indien, Indonesien og andre lande i Asien er meget afhængige af kapital udefra til at finansiere de store underskud på betalingsbalancen. Hvis USA strammer pengepolitikken, og pengerigeligheden i hele verden bliver mindre, vil det ramme flere lande i Asien hårdt. Derfor har mange investorer siden maj trukket penge ud af emerging markets, hvilket har fået valutakursen til at falde,« forklarer porteføljemanager Pauli Laursen fra Sydinvest.

Den indiske rupee er eksempelvis faldet med 12 procent over for dollaren alene i år og har dermed netop overhalet både den australske dollar og den japanske yen, når det drejer sig om at være dette års dårligste valuta i Asien. På globalt plan er det kun real fra Brasilien og rand fra Sydafrika, der er raslet ned med større styrke. Det er ellers kun få år siden, at valutakurserne fra netop disse lande steg med ekspresfart, og mange, også danske småsparer, havde travlt med at flytte penge hertil.

Dagens Gossip

Dagens TV