Afrikansk land må droppe slutrunde på grund af pengenød

Malawi kommer helt sikkert ikke til at deltage i de afrikanske mesterskaber Africa Cup of Nations i 2015.

Pengene er en mangelvare hos landets fodboldforbund, der ikke har råd til at deltage i den kommende kvalifikationsturnering frem mod næste års slutrunde i Marokko.

Fodboldforbundet bliver blandt andet drevet af offentlige støttepenge, og Malawis regering ser helst at pengene bliver brugt på udvikling.

Derfor har fodboldforbundet valgt Africa Cup of Nations fra på bekostning af de afrikanske ungdomsmesterskaber for U20-spillere.

- Vi har prioriteret ungdomsmesterskaberne over Africa Cup of Nations, fordi vores regering har sagt, at der er behov for udvikling, siger forbundets præsident Walter Nyamilandu.

Malawi har en befolkning på omkring 16 millioner og er placeret i det sydøstlige Afrika.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV