Afslørende forskning: Søvnpositionen fortæller alt om kærligheden i parforholdet

Man ligger som bekendt, som man har redt. Også i soveværelset med sin partner, hvor ens måde at ligge og sove på, afslører en hel del om ens parforhold, afslører ny britisk forskning, skriver Bild.

Det er den britiske psykolog, professor Wisemann, der har studeret pars søvnmønstre. Og han har blandt andet fundet ud af, at par med fysisk kontakt om natten er tydeligt mere tilfredse i parforholdet, end par, der holder sig i hver sin side af dobbeltsengen.

Her er hans konklusioner:

Manden sover yderst og har sin partner i ske:
Manden holder om kvinden og opfylder kvindens tilfredshedsbehov. I søvnen berører hans penis blidt hendes bagdel, og det gør det til en ret seksuel soveposition, men betyder samtidig, at er der er meget tillid og intimitet i forholdet.

Manden sover inderst, så kvinden har sin partner i ske:
Her er rollerne byttet om, så kvinden kan nusse manden på ryggen. Det er tegn på, at det er kvinden, der har bukserne på og har beskytterrollen i forholdet, der til tider kan være på grænsen til at være af besidderisk karakter.

Med hovedet på brystkassen:
Lige meget, om det er kvinden eller manden, så står det for tiltro til både forholdet, sin partner og en selv. Og hvis det er kvinden, der har sit hoved på mandens brystkasse, så stråler manden i søvne over at beskytte sin partner. Og begge føler sig draget af hinanden.

Ansigt mod ansigt:
Hvis man ligger og “kigger på hinanden” er det fordi, man slet ikke kan få nok af at kigge sin partner dybt i øjnene i dagtimerne. Det er måske også et udtryk for, at man har behov for mere nærvær og intimitet i forholdet.

Hver for sig:
Par, der sover hver for sig. Enten i hver sin side af sengen eller i hver sit rum, er gode til at give hinanden et frirum og plads i forholdet. Men det kan også være tegn på, at der er noget galt i forholdet, hvis man i virkeligheden har lyst til at putte. Hvis man simpelt er sådan en type, der bare har brug for plads og ro, når man sover, så har det ingen betydning for forholdet.

Fødderne rører ved hinanden:
Hvis man sover hver for sig, men har kontakt med fødderne, som mange par rent faktisk har, så er det tegn på, at man har et tæt emotionelt forhold, der knytter sig meget til sex.

Fuldstændig slanget ind i hinanden:
Ligger man som to slanger, der kludrer sig ind i hinanden, så kan man slet ikke få nok af hinanden. Disse par fungerer fantastisk og har også en tendens til at fuldende hinandens sætninger i de vågne timer.

Dagens Gossip