Afslørende video: Mand faker bananskræls-fald og kræver erstatning

Skrevet af Sol Stoffregen

28/11/2013

Mest læste i dag

Et kikset forsøg på at snyde sig til en stor pose penge har fået fatale konsekvenser for en amerikansk mand.

I august måned gled Maurice Owens fra Washington i en bananskræl i en elevator ved en metrostation, hvilket fik ham til at lægge sag an mod metroselskabet og kræve over 80.000 kroner i erstatning.

Problemet var bare, at 42-årige Maurice undlod at fortælle, at han bevidst faldt i bananskrællen, som han selv lagde på gulvet få sekunder inden faldet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det viser en meget afslørende video, som netop er kommet frem. Videoen stammer fra den elevator, hvor Maurice lavede sit lille nummer.

Billederne afslører, at der ingen bananskræl er på gulvet i elevatoren, da den 42-årige svindler træder ind i elevatoren, men da han skal ud af elevatoren er der pludselig en bananskræl, som han falder i.

Samtidig har Maurice meget travlt med at skæve op i loftet under elevatorturen - måske kigger han efter skjulte kameraer.

Efter det påståede uheld meldte Maurice sagen til metroselskabet for at få erstatning, eftersom han påstod, at han både måtte på hospitalet og efterfølgende have adskillige kiropraktor-konsultationer.

Men billeder taler deres eget tydelige sprog, og nu er Maurice Owens tiltalt for svindel.

SE VIDEOEN HER: