Afsløringer bliver mørklagt i 20 år

Nej vel? Til den tid er diskussionen om Thorning-regeringens akutpakke formentlig glemt og erstattet af andre diskussioner. Ovenstående er blot et fiktivt eksempel på en historie, som Ekstra Bladet rent faktisk skrev i marts i år, og som skabte stor opmærksomhed både blandt politikere og i befolkningen. Men eksemplet er ikke mere fiktivt, end at det snart bliver en kendsgerning, at befolkningen må vente i 20 år på at få adgang til sådanne vigtige oplysninger. Det sker, når den nye offentlighedslov efter alt at dømme snart bliver vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, skriver Berlingske.

»Der er ingen grænser eller tidsfrister for de nye undtagelser i offentlighedsloven. Det vil betyde, at man skal rette sig efter arkivlovens regler, hvor dokumenter som udgangspunkt bliver tilgængelige efter 20 år. Det er katastrofalt for den demokratiske debat og kontrol, at der ikke sikres offentlighed, mens sagerne er aktuelle,« siger Oluf Jørgensen, forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole.

Samme udlægning af sagen har Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»I det omfang, materialet er undtaget efter de nye regler, så er det undtaget for aktindsigt på ubestemt tid. Det vil sige for tid og evighed i den forstand, at arkivloven så tager over,« siger Carsten Henrichsen, der er stærkt kritisk over for den nye lov.

»Denne lov giver i virkeligheden – retligt og de facto myndighederne vide muligheder for at tilbageholde materiale. Den nye lov åbner en ladeport for, at politisk følsom kommunikation kan hemmeligholdes med henvisning til, at sagen er i politisk proces.«

Oluf Jørgensen sad i den kommission, der har støbt grundlaget for den nye offentlighedslov. Han er i dag en af lovens argeste kritikere og mener, at de manglende tidsfrister for, hvornår afviste aktindsigter kan udleveres, understreger problemerne ved loven.

»I Offentlighedskomissionen diskuterede vi netop, om oplysningerne skulle være hemmelige for tid og evighed, eller om der skulle være tidsgrænser. Et mindretal i kommissionen mente, at der skulle være adgang til de endelige faglige vurderinger, når et lovforslag var fremlagt eller en plan er offentliggjort. Altså så man kunne diskutere grundlaget for beslutningerne. Repræsentanterne for embedsværket overvejede det nøje og længe. De endte med at sige nej, og sådan er det blevet,« siger Oluf Jørgensen.

Både Oluf Jørgensen og Carsten Henrichsen mener, at embedsmændene på Slotsholmen, hvor centraladministrationen har hjemme, står som de store sejrherrer med loven.

»Der er ingen tvivl om, at Slotsholmen og embedsmændene er gået ind i denne sag fra start med en velgennemtænkt plan. Der har fra begyndelsen været et ønsket om at skabe og beskytte et frirum for embedsmænd og politikere. Det er Slotsholmens interesse i lukkethed, der har vundet kampen om den nye offentlighedslov,« siger Oluf Jørgensen, der suppleres af Carsten Henrichsen:

»Embedsværket har aldrig været særligt begejstrede for en offentlighedslov, som kan bruges af pressen til at bringe politiske følsomme forhold for dagens lys. Centraladministrationen arbejder i et politisk-administrativt grænseland og rådgiver ministeren i en forventning om, at man kan bevare oplysningerne i et fortroligt rum. Helt fra start har det været tydeligt, at embedsmændenes mål med Offentlighedskommissionen og den kommende lov var at sikre størst muligt lukkethed. Den mission er de i vid udstrækning lykkedes med.«

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, er positiv over for loven., men i forhold til de manglende tidsfrister giver han kritikerne ret.

»Det giver ingen mening, at dokumenterne skal hemmeligholdes så længe. Det er en unødvendig lang hemmeligholdelse.«

Christian Scherfig, advokat og tidligere formand for Radio- og TV-nævnet, taler på samme måde positivt for loven generelt, men er imod hemmeligholdelsen af dokumenter i mindst 20 år. Han foreslår en undtagelse i den nye lov.

»Mit forslag er det banale og enkle, at man dels fører en offentlig logbog over afviste aktindsigter, og at man efter en tid frigiver de aktindsigtsbegæringer, der er blevet afvist. Du kan ilægge en bestemmelse i lovgivningen om, at alle afvisninger vil blive frigivet efter eksempelvis 24 måneder eller hvilken anden periode, der nu vurderes at være fornuftig.«

Justistministeriet ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til Offentlighedskommissionens betænkning.

Dagens Gossip

Dagens TV