Aftale med fagforeninger skal sikre bagagen

Den situation må ikke gentage sig, understreger Novias direktør, Ole Brinks Andersen. Selskabet indgik mandag en aftale med fagforeningen HK, der med direktørens ord sikrer ro på bagsmækken, og tirsdag forhandler selskabet med 3F.

»I forhold til 3F har vi fremlagt et lignende tilbud, og det skal vi mødes om tirsdag. Det er målet, at vi får lukket de aftaler tirsdag,« siger han.

Spørgsmål: Kan du garantere, at der ikke kommer flere arbejdsnedlæggelser?

»Vi har stor tiltro til, at vi med de aftaler, vi ligger frem nu, får skabt ro. At lokale forhandlinger skal afføde overenskomststridige arbejdsnedlæggelser ligger helt uden for rækkevidde,« siger Ole Brinks Andersen.

Årsagen til weekendens arbejdsnedlæggelse var fyringen af en Novia-medarbejder. Den sag behandles nu i det fagretlige system.

»Det er der fuldstændig klarhed over, og det er også meldt ud til medarbejderne, så der ikke opstår tvivl om, hvordan den slags sager håndteres fremadrettet,« siger Ole Brinks Andersen.

Dagens Gossip