Aftale om fortsat drift af Bios er på plads

Region Syddanmark driver konkursboet Bios videre via midlertidig aftale. Dermed har man sikret, at ambulancedriften i regionen bliver opretholdt efter selskabets konkurs.

Det fortæller kurator Claus Høeg Madsen fra Bruun & Hjejle.

- Vi er blevet enige om en midlertidig aftale, hvor kuratorerne driver konkursboet Bios videre, men gør det for regionens regning og risiko.

- Så de midler, der skal bruges til at betale løn, husleje og så videre bliver betalt ind til boet af regionen, siger Claus Høeg Madsen.

Samtidig skal der nu forhandles videre med det sigte, at medarbejderne og Bios' aktiviteter bliver overdraget til Region Syddanmark. Det vil ifølge Claus Høeg Madsen tage "et par uger".

/ritzau/

Dagens Gossip