Aftale om landbrugsstøtte på plads

Hun betegner det som positivt, at det også fremover bliver op til de enkelte medlemslande at fordele støtten internt, så det ikke skal dikteres fra Bruxelles.

»Jeg ved, at landmændene tidligere har været bekymret for, at EU skulle gribe til topstyring af landbrugsstøtten og diktere en fordelingsnøgle internt i EU-landene, men sådan bliver det ikke, og dermed sikrer vi de danske kvægavlere ordentlige vilkår,« siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Hun peger dog samtidig på, at der også er tidsler i aftalen. Hun havde blandt andet gerne set en mere miljø- og klimavenlig landbrugspolitik.

»Det er rigtig godt, at man giver EU-landene mulighed for at prioritere dyrevelfærd og miljø. Der er selvfølgelig også ting i reformen, hvor vi kunne være gået længere for at sikre en grønnere og mere markedsorienteret landbrugspolitik. Men for at opnå enighed mellem 27 lande, Europa-Parlamentet og Kommissionen bliver det selvfølgelig lidt af et kludetæppe,« siger Mette Gjerskov.

Der er dog også blevet plads til grønne elementer i den nye aftale. Omkring en tredjedel af hektarstøtten vil ifølge Fødevareministeriet blive fordelt på baggrund af, at modtagerne opfylder en række grønne krav. Samtidig er der sat penge af til landmænd, der udlægger landbrugsjord til natur.

Landbrugsstøtten er en af de tungeste poster på EUs samlede budget og udgør cirka 360 milliarder euro fra 2014 til 2020. Støtteordningen bliver ofte kritiseret for at ødelægge landbrugsmarkedet, som verdens udviklingsøkonomier har svært ved at trænge ind på, fordi den europæiske støtte skævvrider konkurrencevilkårene mellem fattige og rige bønder.

Inden aftalen kan godkendes, skal den vedtages af Europa-Parlamentet.

Dagens Gossip