Agent: PSG uden Zlatan er som champagne uden bobler

Skrevet af admin

16/12/2015

Mest læste i dag

Paris Saint Germain-stjernen Zlatan Ibrahimovic kan være inde i sin sidste sæson i fransk fodbold.

Svenskerens fodboldagent, Mino Raiola, mener, det vil være et enormt nederlag for den franske liga, hvis angriberen forsvinder.

Zlatan Ibrahimovic' kontrakt med PSG løber ud i sommeren 2016, og ifølge den svenske avis Aftonbladet tyder meget på, at aftalen ikke bliver forlænget.

Det vil være et stort tab for fransk fodbold, hvis det skulle ske, mener Mino Raiola.

- Den franske liga stinker uden Zlatan. Med Zlatan har PSG givet en gave til fransk fodbold. PSG uden Zlatan er som Formel 1 uden Ferrari. Det er som champagne uden bobler, siger Mino Raiola til den spanske radiokanal RMC.

Med 14 mål er den 34-årige svenske landsholdsangriber topscorer i den franske liga efter 18 spillerunder.

Hovedstadsklubben er ubesejret og fører ligaen suverænt med hele 17 point ned til oprykkerne fra Angers og Monaco på anden- og tredjepladsen.

/ritzau/