AGF fik bank i generalprøve før liga-start

AGF fik ikke den bedste optakt til næste uges sæsonstart i Superligaen, da aarhusianerne lørdag var på besøg hos Randers FC.

Træner Peter Sørensens mandskab blev slået med 0-3 af Randers FC, der modsat AGF virker klar til, at det om få dage går løs i den bedste fodboldrække.

Ronnie Schwartz åbnede målscoringen efter godt et kvarter, og hans afløser Lasse Rise øgede til 2-0 og 3-0 i de sidste 20 minutter.

AGF, der stillede med Søren Larsen og nyindkøbet Jesper Lange i angrebet, havde ikke noget modsvar til det stærke Randers-mandskab, der skal forsvare bronzemedaljerne i den kommende sæson.

AGF åbner Superligaen på fredag på hjemmebane mod FC Midtjylland, mens Randers FC gæster oprykkerne fra Viborg FF om lørdagen.

I en anden træningskamp lørdag slog FC København Wolfsburg med 2-1 i Nord Cup i Hamburg.

I en kamp over to gange 30 minutter udlignede Thomas Kristensen på straffespark, inden Rurik Gislason kørt før slutfløjt sikrede FCK sejren. Mestrene skal søndag spille endnu en kamp ved Nord Cup-turneringen i Tyskland.

FCK møder næste søndag AaB på udebane i superligapremieren.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip