AGFs redningmand ærgerlig over brændt straffe

Han erkendte også, at han nok havde stået sin bedste kamp hidtil i år.

- Ja, det var det nok. De kommer frem til nogle store chancer, så de må med rette ærgre sig over, de ikke kommer foran, konstaterede AGF-keeperen over for TV3 sport, efter en kamp, hvor han kronede en stor præstation med at vinde de direkte dueller mod både Esben Petersen og Martin Spelmann, som begge var alene igennem.

Men AGFs sidste skanse var ikke tilfreds med effektiviteten i den modsatte ende, hvor Osama Akharraz brændte fra 11 meter-pletten.

- Det var bare ærgerligt, at vi ikke får puttet den ind, når vi har et straffespark.

Kantspilleren Stephan Petersen var trods alt tilfreds med 0-0, et resultat, som han godt kunne leve med.

- Ja, det kan jeg godt. Vi har haft nogle kampe, der har været lige på vippen, hvor vi har endt med at tabe til sidst. Når vi ikke kan score på straffespark, så er et point fint, sagde den tidligere FCN-spiller, som følte sig snydt for et straffe i kampens første minutter, hvor han blev skubbet i ryggen inde i feltet.

Dagens Gossip