Agger: Det var ikke godt nok

Han var manden bag Danmarks enlige mål mod Bulgarien. Daniel Aggers straffespark blev usvigeligt sikkert sat ind bag keeperen i gæsternes mål.

Men det var kun et plaster på såret efter en kamp, hvor kravet til Danmark var tre point. Anfører og forsvarsgeneral Agger godkender ikke tirsdagens resultat på 1-1.

- Lige nu er det ikke godt nok, vi havde brug for mere, og det var også til mere, men... det bliver ikke til mere, først og fremmest fordi de får et let mål. Vi kunne sagtens have kørt den hjem med 1-0, og det var også det, vi gik efter, sagde den enlige danske målscorer til TV 2 Sporten kort efter kampen.

Liverpool-profilen var skuffet over det bulgarske mål, der faldt i anden halvleg

- Vi taber bolden midt på banen, de var gode på kontraløb, og det vidste vi på forhånd, men det straffer de os på, lød det.

Med resultatet halter Danmark fortsat et godt stykke efter både Bulgarien og Italien i gruppe B, og det strammer også til i 2'er-regnskabet, hvis det skulle lykkes Danmark at erobre andenpladsen.

 

 

 

Dagens Gossip