Agger og Elmander er klar for Brøndby

Skrevet af admin

22/11/2014

Dagens topnyheder

Thomas Frank råder over to af sine største profiler, når Brøndby søndag møder Sønderjyske i Superligaen.

Lørdag udtog træneren truppen, der talte de to stjerner Daniel Agger og Johan Elmander.

Begge blev ellers skadet, da Brøndby senest var i ligaaktion og tabte 0-3 ude til Hobro. For Agger betød det, at han missede de to landskampe mod Serbien og Rumænien.

Men både Agger og Elmander er klar til at indgå i truppen. Det samme er offensivspilleren fra Paraguay, Ariel Nunez, der har været skadet i store dele af efterårssæsonen.

Derimod må Brøndby for første gang i sæsonen undvære højrebacken Frederik Holst, der afsoner karantæne. Christian Nørgaard har knæproblemer og er ikke med i truppen.

Søndagens hjemmekamp begynder klokken 17.

/ritzau/