Agger sætter punktum for exit-snak

Daniel Agger kommer ikke til at indgå i en sidsteminuts-handel på transfervinduets lukkedag.

Det gjorde Daniel Agger i en meget kort vending klart, da han mandag eftermiddag blev spurgt til, om han stadig er Liverpool-spiller, når klokken har passeret midnat mandag aften.

- Ja, lød Daniel Aggers korte svar således på spørgsmålet fra landsholdets træningsbane i Helsingør.

Den danske forsvarsspiller har ellers de seneste måneder været sat i forbindelse med spanske FC Barcelona, der også har fået afvist et bud på Daniel Agger.

Præcis hvor interesserede spanierne var i ham, ville Daniel Agger ikke sige så meget om.

- Det ved jeg ikke. Men altså, det er der ingen grund til at kommentere på nu, sagde Daniel Agger om interessen fra FC Barcelona.

Læs også: Nicki Bille udtaget til landsholdet

Liverpool skal heller ikke i denne sæson spille med i Champions League. En turnering, der ellers har virket som en magnet fra de deltagende klubber på transfer-hungrende spillere.

Eksempelvis droppede brasilianeren Willian i sidste øjeblik et skifte til Tottenham for i stedet at vælge Chelsea og udsigten til at spille med i den europæiske klubturnering.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Daniel Agger lægger ikke skjul på, at han gerne igen vil spille for et hold i Champions League, men det har ikke fået ham til at søge væk fra Liverpool.

- Det siger sig selv. Det er den største turneringen, du kan komme til at spille. Så det vægter de fleste fodboldspillere højt, og de vil alle gerne spille på højeste niveau, fortalte Daniel Agger.

Se billederne nedenunder.....

Dagens Gossip

Dagens TV