Agger takker Brendan Rodgers for skadesfri sæson

Skrevet af admin

20/03/2013
Det er ikke smilet, han er mest kendt for. Alvoren har ofte bundet Daniel Aggers krop og sind sammen og har også farvet udtalelserne fra landsholdsanføreren. Sådan har det i hvert fald ofte været, når Daniel Agger dukkede op i landsholdslejren. Alvoren findes stadig, men båndene er tydeligvis løsnet og har sluppet mere åbenhed og humør ud. Balancen mellem krop og sind er kommet i vater.Mange års frustrationer med skader har - set udefra - vanskeliggjort distinktionen mellem, hvornår kroppen hørte op, og hvor sindet begyndte, eller omvendt.22 skader har han haft, siden han landede i Liverpool i 2006, siden 2008 har der været 18 små og store skader. Det sætter sine spor. Men for første gang i hans karriere er sporene begyndt at vise vej mod lysere tider.- For mig handler det om at være fit, og det må man sige, jeg har været i år. Jeg har ikke misset en kamp på grund af en skade, og det - tror jeg - er første gang i min karriere, siger han til sporten.dk på træningsbanen ved Marbella Football Club i Sydspanien.Efter så mange år med konstant afbrudte sæsoner, så har han endelig fundet en løsning, der passer specifikt til ham og hans krop. Og han giver al kredit til Liverpools nye manager, Brendan Rodgers.- Brendan Rodgers er uden tvivl skyld i, at jeg har spillet samtlige kampe uden skader i år, og det kan jeg ikke være andet end tilfreds med. Der skulle der den rigtige manager til at finde ud af det. For jeg må give det nye trænerteam stor kredit for det, men især den nye manager, der har den største kredit for det her. Det er ikke mig selv, der kan tage disse beslutninger, det er ham, som har besluttet at tilpasse min træning specifikt til mig, siger Agger og uddyber:- Det, som det nye trænerteam er kommet ind med, er en form for træning, hvor de tager hensyn til den enkelte, og det er noget, jeg har haft brug for. Jeg har en træningsmængde, der er droslet ned, og så har jeg en restitutionsperiode, som er øget. Og endelig har jeg chancen for at lave nogle mere specifikke øvelser i styrkerummet, hvilket alt sammen har hjulpet mig, siger han.Det har altså gjort, at Daniel Agger kun har misset en ligakamp i sæsonen, og det var på grund af karantæne. På trods af det har han ikke kunnet forhindre, at Liverpool endnu ikke er dér, hvor man kan tale med om trofæer. På trods af den enorme sulten efter ædel metal.- Det er en klub, der vil have trofæer, og det vil jeg også, det siger sig selv. Og jeg tror på, at det kommer, ellers havde jeg ikke været i Liverpool, så selvfølgelig tror jeg på det, siger Agger, som peger på, at spillestilen endnu ikke er helt implementeret.- Det bliver ikke i år, vi forløser den spillestil, han har introduceret. men jeg synes generelt, at vi gennem hele året har spillet god fodbold. Vi har ikke fået de resultater, vi gerne har villet have, men vi har spillet godt i kampene, siger han.- Der har været et par svipsere, og det har noget med stabilitet at gøre, samt at vi skal have en bredere trup. Det er sådanne ting, vi skal arbejde hen imod næste sæson. Hvis vi kan holde samme niveau i flere kampe, end vi gør i år, så vil det se sjovere ud til næste sæson, siger han.De svipsere har Daniel Agger også været en del af. Kritikken har ikke kun været rettet mod manageren og klubben, men Agger har også personligt oplevet at være mål for kritik. Det skete især efter kampen mod WBA, hvor Liverpool tabte 0-2. En kritik, som Agger efterfølgende erklærede sig enig i på sin Twitter-profil.- Jeg synes ikke, at kritikken af mig var så slem, det var i hvert fald ikke noget, der påvirkede mig. Når man spiller i en klub som Liverpool, vil der altid være kritik, og jeg ved jo udmærket godt selv, hvornår jeg har spillet skidt eller godt, siger han og fortæller om ambitionen med sin Twitter-profil.- Det, jeg helst vil bruge min Twitter-profil til, er at promovere min 'foundation' og mit 'charity'-arbejde. Så er der andre ting, som man også kan bruge det til. På Twitter nævnede jeg eksempelvis de 10 minutter mod WBA, hvor det ikke var godt nok, og det mente jeg 100 procent, siger han og fortsætter:- I 70 minutter havde de ikke haft ét skud på mål, og vi havde spillet en fantastisk kamp, men i 10 minutter er der 'black out', og vi taber 2-0. Det er bare ikke godt nok, og det er jeg ikke bleg for at indrømme. Men sådan har det ofte været i vores sæson; vi holder modstanderne væk i størstedelen af kampene, og så er der er kort periode, hvor vi bliver straffet, siger Agger, der ikke vil bruge Twitter som en slags kommunikation i stedet for pressen, men på at komme i kontakt med fansene.- Der er mange mennesker derude, der gerne vil vide, hvad man laver og har mange spørgsmål, og jeg svarer på det, når jeg har tid. Og er det gode spørgsmål, svarer jeg ærligt på dem, og ellers er det, jeg gerne vil bruge det på min 'foundation', at få nogle budskaber ud på den måde, siger han.Budskabet og opgaven for landsholdets næste to kampe kan ingen tage fejl af. Nederlag i Tjekkiet er bandlyst, mens en sejr over Bulgarien er påkrævet for at holde liv i håbet om en VM-ekspedition til Brasilien i 2014. Men det pres påvirker ikke Agger. Og det burde heller ikke påvirke hans holdkammerater, mener han.- Presset for at vi skal vinde påvirker os ikke, og det bør det heller ikke gøre. Hvis man ikke er motiveret for at spille på dette hold, skal man ikke være her. Og så er det lige meget, om vi har tabt otte i streg, eller om nederlag i de næste kampe betyder, at der ikke er noget at spille for i det næste halvandet år. Jeg vil faktisk slet ikke komme ind på motivation, for det bør slet ikke være et tema. For den skal bare være der, selv hvis vi har vundet 10 kampe i streg, siger Agger.

Dagens topnyheder

Det er ikke smilet, han er mest kendt for. Alvoren har ofte bundet Daniel Aggers krop og sind sammen og har også farvet udtalelserne fra landsholdsanføreren. Sådan har det i hvert fald ofte været, når Daniel Agger dukkede op i landsholdslejren. Alvoren findes stadig, men båndene er tydeligvis løsnet og har sluppet mere åbenhed og humør ud. Balancen mellem krop og sind er kommet i vater.

Mange års frustrationer med skader har - set udefra - vanskeliggjort distinktionen mellem, hvornår kroppen hørte op, og hvor sindet begyndte, eller omvendt.

22 skader har han haft, siden han landede i Liverpool i 2006, siden 2008 har der været 18 små og store skader. Det sætter sine spor. Men for første gang i hans karriere er sporene begyndt at vise vej mod lysere tider.

- For mig handler det om at være fit, og det må man sige, jeg har været i år. Jeg har ikke misset en kamp på grund af en skade, og det - tror jeg - er første gang i min karriere, siger han til sporten.dk på træningsbanen ved Marbella Football Club i Sydspanien.

Efter så mange år med konstant afbrudte sæsoner, så har han endelig fundet en løsning, der passer specifikt til ham og hans krop. Og han giver al kredit til Liverpools nye manager, Brendan Rodgers.

- Brendan Rodgers er uden tvivl skyld i, at jeg har spillet samtlige kampe uden skader i år, og det kan jeg ikke være andet end tilfreds med. Der skulle der den rigtige manager til at finde ud af det. For jeg må give det nye trænerteam stor kredit for det, men især den nye manager, der har den største kredit for det her. Det er ikke mig selv, der kan tage disse beslutninger, det er ham, som har besluttet at tilpasse min træning specifikt til mig, siger Agger og uddyber:

- Det, som det nye trænerteam er kommet ind med, er en form for træning, hvor de tager hensyn til den enkelte, og det er noget, jeg har haft brug for. Jeg har en træningsmængde, der er droslet ned, og så har jeg en restitutionsperiode, som er øget. Og endelig har jeg chancen for at lave nogle mere specifikke øvelser i styrkerummet, hvilket alt sammen har hjulpet mig, siger han.

Det har altså gjort, at Daniel Agger kun har misset en ligakamp i sæsonen, og det var på grund af karantæne. På trods af det har han ikke kunnet forhindre, at Liverpool endnu ikke er dér, hvor man kan tale med om trofæer. På trods af den enorme sulten efter ædel metal.

- Det er en klub, der vil have trofæer, og det vil jeg også, det siger sig selv. Og jeg tror på, at det kommer, ellers havde jeg ikke været i Liverpool, så selvfølgelig tror jeg på det, siger Agger, som peger på, at spillestilen endnu ikke er helt implementeret.

- Det bliver ikke i år, vi forløser den spillestil, han har introduceret. men jeg synes generelt, at vi gennem hele året har spillet god fodbold. Vi har ikke fået de resultater, vi gerne har villet have, men vi har spillet godt i kampene, siger han.

- Der har været et par svipsere, og det har noget med stabilitet at gøre, samt at vi skal have en bredere trup. Det er sådanne ting, vi skal arbejde hen imod næste sæson. Hvis vi kan holde samme niveau i flere kampe, end vi gør i år, så vil det se sjovere ud til næste sæson, siger han.

De svipsere har Daniel Agger også været en del af. Kritikken har ikke kun været rettet mod manageren og klubben, men Agger har også personligt oplevet at være mål for kritik. Det skete især efter kampen mod WBA, hvor Liverpool tabte 0-2. En kritik, som Agger efterfølgende erklærede sig enig i på sin Twitter-profil.

- Jeg synes ikke, at kritikken af mig var så slem, det var i hvert fald ikke noget, der påvirkede mig. Når man spiller i en klub som Liverpool, vil der altid være kritik, og jeg ved jo udmærket godt selv, hvornår jeg har spillet skidt eller godt, siger han og fortæller om ambitionen med sin Twitter-profil.

- Det, jeg helst vil bruge min Twitter-profil til, er at promovere min 'foundation' og mit 'charity'-arbejde. Så er der andre ting, som man også kan bruge det til. På Twitter nævnede jeg eksempelvis de 10 minutter mod WBA, hvor det ikke var godt nok, og det mente jeg 100 procent, siger han og fortsætter:

- I 70 minutter havde de ikke haft ét skud på mål, og vi havde spillet en fantastisk kamp, men i 10 minutter er der 'black out', og vi taber 2-0. Det er bare ikke godt nok, og det er jeg ikke bleg for at indrømme. Men sådan har det ofte været i vores sæson; vi holder modstanderne væk i størstedelen af kampene, og så er der er kort periode, hvor vi bliver straffet, siger Agger, der ikke vil bruge Twitter som en slags kommunikation i stedet for pressen, men på at komme i kontakt med fansene.

- Der er mange mennesker derude, der gerne vil vide, hvad man laver og har mange spørgsmål, og jeg svarer på det, når jeg har tid. Og er det gode spørgsmål, svarer jeg ærligt på dem, og ellers er det, jeg gerne vil bruge det på min 'foundation', at få nogle budskaber ud på den måde, siger han.

Budskabet og opgaven for landsholdets næste to kampe kan ingen tage fejl af. Nederlag i Tjekkiet er bandlyst, mens en sejr over Bulgarien er påkrævet for at holde liv i håbet om en VM-ekspedition til Brasilien i 2014. Men det pres påvirker ikke Agger. Og det burde heller ikke påvirke hans holdkammerater, mener han.

- Presset for at vi skal vinde påvirker os ikke, og det bør det heller ikke gøre. Hvis man ikke er motiveret for at spille på dette hold, skal man ikke være her. Og så er det lige meget, om vi har tabt otte i streg, eller om nederlag i de næste kampe betyder, at der ikke er noget at spille for i det næste halvandet år. Jeg vil faktisk slet ikke komme ind på motivation, for det bør slet ikke være et tema. For den skal bare være der, selv hvis vi har vundet 10 kampe i streg, siger Agger.