Aggressiv 25-årig mand ville slå campist ned efter påtale af hund

Skrevet af Elo Christoffersen

09/08/2013

Dagens topnyheder

En 25-årig mand fra Rødvig Stevns er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter han i aftes var aggressiv over for en campist på Hundige Strand Familiecamping.

Campisten påtalte, at mandens hund, der lignede racen Amerikansk Bulldog, ikke havde mundkurv på.

Det blev hundeejeren meget sur over. Han truede med at slå campisten ned, hvis han ikke blandede sig udenom.

Politiet blev tilkaldt og anholdt den 25-årige mand. Han fik kølet af og fik derefter en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Hunden blev taget med, der nu skal undersøges om, hvorvidt der er tale om en ulovlig hunderace. Desuden skal ejerforholdet undersøges. Det oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.