Aggressiv vaskebjørn skudt nær Aalborg

En skytte fra Falck skød i eftermiddag en aggressiv vaskebjørn i Vejgaard ved Aalborg.

Vidner kontaktede politiet, der havde set en mand i en stoppe på Øster Sundby Vej og sætte en papkasse af. Og vupti – op af kassen kom en vaskebjørn og så startede jagten, skriver ekstrabladet.dk.

Flugten endte dog brat for vaskebjørnen, da politi og Falck nåede frem. Da den var aggressiv så man ingen anden udvej end at skyde den. Den blev taget med på Falck stationen og vil blive destrueret.

Nordjyllands Politi er interesseret i, at komme i kontakt med den mand, som satte vaskebjørnen af i en papkasse:

- Det er ikke en måde, man behandler dyr på, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Bech, til ekstrabladet.dk.

Dagens Gossip