Ajax til Eriksen: Vi vil have dig

Tidligere på ugen meddelte Ajax-træner Frank de Boer, at Christian Eriksen formentlig ville forlade de hollandske mestre til sommer.

Fredag fortalte træneren til klubbens Twitter-profil, at den danske playmaker er blevet tilbudt en ny kontrakt.

- Alderweireld og Eriksen har modtaget et tilbud fra Ajax . Det har De Jong ikke endnu. Jeg håber, de vil blive længere tid i Ajax, siger Frank De Boer og henviser også til Eriksens holdkammerater Toby Alderweireld og Siem de Jong.

Christian Eriksens nuværende kontrakt udløber i sommeren 2014, men han har længe været rygtet væk til en større klub.

- Jeg regner med, at tre-fire spillere forlader os til sommer.

- Toby Alderweireld, Christian Eriksen og Siem de Jong, tror jeg. Hvis det sker, så bliver vi nødt til at starte forfra.

- Men det er ikke noget problem, det er sådan, at det er. Det er en illusion at tro, at vores topspillere er længere tid hos os, sagde Frank de Boer ifølge Voetball International i onsdags.

Ajax råder også over danskerne Nicolai Boilesen, Christian Poulsen og Lasse Schöne.

/ritzau/

 

Dagens Gossip