Ajax-træner bekræfter Dortmund-interesse for Eriksen

Ajax-træner Frank de Boer fortæller nu til Voetbal International, at Dortmund-træner Jürgen Klopp er interesseret i Christian Eriksen, sådan som blandt andet BT har kunnet berette om i løbet af foråret.

- Jürgen Klopp ringede til mig i denne uge for at ønske mig tillykke med titlen (det hollandske mesterskab, red.), og han spurgte, hvordan situationen var omkring Christian Eriksen. Han kan bestemt godt lide ham, siger Frank de Boer til Voetbal International.

I interviewet fortæller Ajax-træneren, at han drømmer om at kunne forlænge kontrakterne med tre af sine stjernespillere, men erkender også, at de bliver svært.

- Det er selvfølgelig muligt at tro, at Alderweireld, Eriksen og De Jong også er her efter sommerferien, men det er utopi, siger Frank de Boer.

 

 

 

Dagens Gossip