Aktion i Istedgade: 19 kvinder skal nu udvises af Danmark

19 kvinder står nu til udvisnsing af Danmark, efter at Udlændingekontrolgruppen ved Kæbenhavns Politi onsdag nat gennemførte en kontrolaktion i området omkring Istedgade i København.

Aktionen var rettet mod afrikanske kvinder, og i alt 32 personer blev frihedsberøvet med henblik på undersøgelse af deres opholdsgrundlag i Danmark.

Ni personer kunne på stedet fremvise dokumentation og kontante midler, hvorfor de blev løsladt.

Under de efterfølgende afhøringer blev fire personer løsladt med en bøde for ikke at have medbragt dokumentation for gyldigt ophold i Danmark.

- De resterende 19 kvinder er afhørt af Udlændingekontrolgruppen, og de er sigtet for ulovligt arbejde (prostitution), ulovligt ophold og subsistensløshed, siger vicepolitiinspektør Henrik Sommer fra Københavns Politi.

De 19 sager er forelagt Udlændingestyrelsen, der har resolveret, at alle 19 skal udvises, men at tre af kvinderne er blevet ”handlet”, hvorfor de overdrages til Center Mod Menneskehandel.

Dagens Gossip