Aktion på Christiania i dag: Her er fangsten

Klokken 5.45 torsdag morgen rykkede Københavns Politi ind i bygningen Stjerneskibet i Pusherstreet på Christiania. Aktionen var rettet mod flere personer og lejligheder i bygningen, og efter tre timer var otte personer anholdt

Under ransagningerne blev der fundet ca. 100 kilo hash og skunk, ca. 10.000 joints, 50 kanonslag, en strømpistol, en stor kniv, tre cs gas og en totenslager. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

De anholdte - to kvinder på henholdsvis 45 og 53 år samt seks mænd imellem 28 og 50 år - blev efterfølgende alle sigtet for handel med narkotika og lovgivningen om euforiserende stoffer. Tre personer vil løsladt igen efter at være blevet afhørt, men politiet planlægger at fremstille fem af de anholdte i grundlovsforhør.

Det er anden gang i denne uge, at Task Force pusherstreet slår til på Christiania. I tirsdags var aktionen rettet mod salgsboderne på Pusherstreet. Her blev seks personer, anholdt og der blev beslaglagt 3,3 kg hash, 1,6 kilo skunk, 400 joints, otte ulovlige knive, to strømpistoler, et baseball-bat samt et stk. cs-gas.

I dag gav aktionen inden uro på Christiania. Men under aktionen tirsdag blev kastet med store sten mod politiet, og flere betjente blev ramt og fik revnede hjelme. Alle de ramte polititjenestemænd slap dog uskadt igennem aktionen og kunne efter et kortvarigt skadestueophold vende tilbage til arbejdet.

- Det er bekymrende, at vores personale i den senere tid jævnligt har været udsat for angreb, når vi har arbejdet i Pusherstreet. Antallet af våben og fund af kanonslag, der bliver anvendt mod politiet, er helt uacceptabelt, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, der er leder af Task Force Pusherstreet, Københavns Politi.

Stenkast og andre uroligheder får dog ikke politiet til at stoppe med aktionerne på Christiania. 

- Indsatsen fortsætter ufortrødent mod købere, sælgere og leverandører af hash til Pusherstreet siger Torben Svarrer.

Se billeder af politiets fangst herunder: 

Dagens Gossip

Dagens TV