Aktiv dødshjælp: Ægtepar døde hånd i hånd

Skrevet af Ann Katrine Warren

26/11/2013

Dagens topnyheder

Georgette og Bernard Cazes, som begge var 86 år, tjekkede torsdag i sidste uge ind på det romatiske luksushotel Lutetia i Paris og tog livet af sig selv, mens de lå hånd i hånd.

Ægteparret, som havde været sammen i mere end 60 år, efterlod et brev til myndighederne, hvori de "krævede at få ret til at dø på en værdig måde." Det skriver Daily Mail.

I brevet skrev de, at "det var ondt", at samfundet ikke tillader lovlydige skatteydere friheden til at dø, som de selv ønsker det.

LÆS OSGÅ: Dreng født 15 uger for tidligt - se hans første år

Ifølge parrets ene søn havde de planlagt deres død i flere år, fordi de ikke ønskede at være en byrde for hverken deres børn eller staten. Deres ønske var at ende deres dage lykkeligt i fællesskab frem for at dø en pinefuld død alene.

Hotellet var valgt, fordi de havde overnattet der i deres ungdom. Parret blev fundet i deres suite, som stod stort set urørt. De havde bestilt morgenmad leveret på sengen, så de var sikre på, at deres lig hurtigt ville blive fundet.

LÆS OGSÅ: Det perfekte match: Nyrepatient gifer sig med sin donor

Inden deres død havde Georgette og Bernard også sørget for ,at deres testamente var opdateret. Det er dog uvist om nogle af dem var alvorligt syge.

Aktiv dødshjælp er ulovligt i Frankrig, men i 2005 blev det dog lovligt for alvorligt syge at sige nej til ekstrem medicinsk behandling.

Det dobbelte selvmord har fået debatten om retten til aktiv dødshjælp til at blusse op i landet. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning