Aktiv dødshjælp: Jane Hoffmann tager sit eget liv 9. januar

Paradise-deltager fra sæson 8, Rikke Kimie Andersen, mister sin mor den 9. januar. 53-årige Jane Hoffmann, der er uhelbredelig syg, har booket tid til sin egen død. Det skal foregå på en klinik i Schweiz, der tilbyder aktiv dødshjælp, skriver Ude og Hjemme.

Dermed bliver julen en svær tid, da det er den sidste jul nogensinde Rikke, Jane’s mand Kim og storebror, får sammen med deres familiemedlem.

Jane Hoffmann fik for to år siden konstateret muskelsvind. Og i sommers blev situationen blot værre, da hun fik konstateret ALS - en motorisk nervecellesygdom, der nedbryder kroppen og gør, at hun til sidst kun vil være i stand til at blinke.

Og da der ikke findes nogen kur har lægerne højest givet hende fire år at leve i.

Jane Hoffmann ønsker ikke at ligge tilbage som en grøntsag i en respirator. Derfor har hun valgt, at slutte livet på klinikken i Schweiz, der tilbyder aktiv dødshjælp.

Det bliver ifølge Ude og Hjemme kun Jane’s mand, der kommer med ind, når det skal ske. Det foregår ved, at Jane selv trykker på en knap, og så bliver der givet en giftblanding ind i kroppen via en sonde.

- Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at leve videre. Men ikke for alt i verden. Jeg vil have lov at dø med værdighed, fortæller Jane Hoffmann til Ude og Hjemme og understreger, at hun mener, at aktiv dødshjælp bør være en mulighed i Danmark.

Men som situationen er nu, er det stadig ulovligt. Derfor flyver både Rikke, hendes tre år ældre storebror samt deres stedfar Kim med moderen Jane til udlandet for at sige farvel den 9. januar.

Dagens Gossip

Dagens TV