Aktivister melder om nervegas mod børn og kvinder

Ingen af oplysningerne er blevet bekræftet, men Bayan Baker, der er sygeplejerske på Douma Emergency Collection, fortæller om mange ofre.

»Mange af dem er kvinder og børn. De kom ind med forstørrede pupiller, kolde lemmer og skum i deres munde. Lægerne siger, det er typiske tegn på, at der er blevet brugt nervegas,« siger hun til Reuters.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der støtter oprørerne i kampen mod præsident Bashar al-Assad, blev flere end 20 personer dræbt eller såret under nattens angreb, men her rapporterer man ikke om brug af nervegas.

»Efter midnat intensiverede regimets styrker de militære operationer i det østlige Ghouta og vestlige Ghouta ved Damaskus. De satte fly ind og affyrede raketter, og der er mere end 20 dræbte og sårede,« lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra menneskerettighedsorganisationen.

Det syriske styre afviser på stats-TV meldinger om, at man har brugt nervegas. Der er »ingen sandhed i det overhovedet«, lyder det.

BNB

Dagens Gossip