Aktivistgruppe: 100.000 dræbt i Syrien

Over 100.000 mennesker er blevet dræbt i Syrien siden marts 2011, siger en britisk overvågningsgruppe.

- Over 100.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten, som nu er den længste og den mest blodige af de nylige arabiske opstande.

Det siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, som er erklæret modstander af præsident Bashar al-Assad.

Gruppen, der under hele konflikten har spillet en centrale informationsrolle for den internationale mediedækning, siger, at tallet omfatter 18.000 bevæbnede oprørere og omkring 40.000 soldater og militsfolk på Assads side.

- Men det virkelige antal af dræbte kombattanter er formentligt dobbelt så højt, da der på begge sider er stor hemmelighedsfuldhed omkring dræbte og sårede, siger gruppen.

Dagens Gossip