Akutjobordningen har ramt forbi målgruppen

Undervejs har akutjobbene været et af de varmeste politiske emner, og kritikken er især gået på én ting: Jobbene passer ikke til målgruppen.

Ved ordningens begyndelse slog regionerne eksempelvis overlægestillinger op som akutjob, selv om 60 procent af de langtidsledige, der står til at miste deres dagpenge, er faglærte eller ufaglærte og ikke kan bestride job med krav om en akademisk uddannelse.

Overlægestillingerne blev pillet af jobportalen efter en indskærpelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i november, men regionerne er blevet ved med at slå andre lægestillinger op som akutjob. Det selv om ledigheden blandt læger er nede på 0,9 procent – og stort set ingen af dem er langtidsledige.

249 stillinger har i alt fået akutmærkatet, viser den nyeste opgørelse fra slutningen af maj. Én læge er blevet ansat.

»Det er jo latterligt, og det er at gøre grin med de langtidsledige,« siger Flemming Ibsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har ikke slået lægestillinger op siden indskærpelsen, men har tilsammen leveret 124, der tæller med i statistikken, selv om de ikke længere er gældende. Region Hovedstaden og Sjælland derimod har genereret henholdsvis 74 og 51 opslag.

»Jeg må bare konstatere, at de job, vi har haft under akutjobordningen, desværre ikke har matchet de ledige. Men vi er blevet ved med at slå bredt op, efter vi har undtaget overlæge- og speciallægestillinger, og det har altså udmøntet sig i nogle jobopslag målrettet læger. Og vi har da også fået ansat én,« siger HR-chef i Region Sjælland Marianne Evers til Berlingske.

Regionsrådsformand Bent Hansen (S) har tidligere meldt ud, at det ville være »falsk varebetegnelse« at slå akutjob op, som ikke passer til målgruppen. Lægestillinger er tæt på netop at være dette, lyder kritikken fra fagforbundet 3F, som organiserer en tredjedel af de ledige i målgruppen.

»Det er jo nemt nok at kalde alle ledige stillinger akutjob. Den svære øvelse er at skaffe ansættelser, og her har især de offentlige job slet ikke matchet de lediges kvalifikationer. Det er uhyre skuffende,« siger forbundssekretær Per Christensen.

Kun mellem 600 og 800 langtidsledige 3Fere er blevet ansat i akutjob, og i regionerne er 6.316 jobopslag mundet ud i 195 ansættelser. En bredere opgørelse fra Ugebrevet A4 har tidligere vist, at færre end hver syvende akutjob besættes med en ledig fra målgruppen. Dét selv om de offentlige og private arbejdsgivere for længst har slået det dobbelte antal job op i forhold til de 12.500, de forpligtede sig til med pakken.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er ikke tilfreds med de 249 lægestillinger.

»Man må godt som arbejdsgiver tænke sig om og lade være med at lægge sin sunde fornuft hjemme på køkkenbordet. Det er åbenlyst, at akutjobbene skal passe til dem, de er tiltænkt,« siger hun.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har tidligere kaldt akutjobordningen for »en hel og dækkende løsning« på dagpengeproblemet. Mette Frederiksen lægger nu ikke skjul på, at ordningen langtfra har været den succes, den blev præsenteret som.

»Det har ikke været tilstrækkeligt. Det er helt tydeligt,« siger hun.

I maj blev regeringen og Enhedslisten enige om en midlertidig løsning på problemet med de op mod 30.000 langtidsledige, der stod til at miste deres dagpenge. Det førte blandt andet til en videreførsel af den særlige uddannelsesordning for ledige i resten af 2013, og indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014.

Regeringen skubber blot problemet foran sig, da de langtidsledige bare vil falde ud af systemet i 2014 og 2015 i stedet for i år, siger Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Regeringen gør klogt i allerede nu at lave en prognose for, hvor mange der kan risikere at være tale om. Og så bør der sættes gang i håndholdte indsatser, hvor a-kasser, jobcentre og virksomheder arbejder sammen om at matche ledige med job,« siger han.

Dagens Gossip