Akutledige får ingen akuthjælp

Nu hagler kritikken ned over jobcentre og a-kasser og til dels regeringen.

»Når man nu kan se de lediges vurdering af indsatsen, må man sige, at hjælpen er blevet oversolgt. Mange af de ledige har jo ingen oplevelse af en mere intensiv arbejdsformidling,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

I 2012 iværksatte regeringen både akutpakke 1 og 2, som var målrettet ledige, som på grund af den forkortede dagpengeperiode, var ved at miste dagpengene. Men det er kun hver femte, der oplevede en særlig hjælp fra systemet, fremgår det af en ny undersøgelse udført for blandt andre vismændene blandt 2.300 akutledige.

48 procent af de akutledige siger i undersøgelsen, at de oplever samme hjælp som tidligere fra jobcentret, mens hele 27 procent oplever, at de får mindre hjælp fra jobcentret, selv om de var tæt på at dagpengeperioden løb ud og kun 20 procent oplevede af få mere hjælp.

Dagens Gossip

Dagens TV