Militante knyttet til al-Qaeda kan blive den største trussel mod en våbenhvile, der skal træde i kraft i Syrien lørdag, selv om gruppen langtfra er den største og mest magtfulde i landet.
Nusrafronten, som er del af al-Qaedas ekstremistiske netværk, kæmper side om side med mere moderate oprørere flere steder i Syrien, og fronten opfordrer alle grupper til at kæmpe videre og ignorere aftalen.
- Vogt jer for dette kneb fra Vesten og Amerika for alle vil presse jer til at krybe tilbage under det undertrykkende regimes kontrol, siger Mohammad al-Jolani, Nusrafrontens leder.
Ingen tør rigtigt tro på, at skyderierne lørdag vil stilne af i landet, hvor bomber har regnet ned i fem år, og hvor knap 400.000 meldes dræbt.
I løbet af fredag aften ventes FN's Sikkerhedsråd at godkende den våbenhvileaftale, som er udarbejdet af USA og Rusland.
Nusrafronten og Islamisk Stat er ikke med i aftalen, som støttes af det officielle Syrien og hovedoppositionen samlet i High Negotiations Committee (HNC).
Nusrafronten, Jabhat al-Nusra, opstod i det første år efter oprøret i Syrien i 2011. Fronten udspringer af den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat i Irak.
I 2013 afviste Nusrafronten en fusion med IS. I stedet vendte man sig mod al-Qaeda.
Det udviklede sig til et blodigt opgør mellem Nusrafronten og IS - blandt andet i den nordøstlige del af landet.
Nusrafronten tæller et sted mellem 5000 og 10.000 soldater ifølge flere analytikere, der følger krigen i Syrien tæt. Men gruppen sidder ikke alene på magten over områder.
Ifølge forskeren Thomas Pierret fra universitetet i Edinburgh har Tyrkiet støttet Nusrafronten langs Syriens grænse mod Tyrkiet. Gruppen har også fået hjælp af Qatar.
Forskellen med Nusrafronten og Islamisk Stat er deres forhold til andre oprørsgrupper.
Islamisk Stat opfatter sig som en stat, og alle andre skal sværge troskab, ellers er de fjender.
Omvendt forsøger Nusrafronten, selv om udgangspunktet også her er konservativt og islamistisk, i højere grad at vinde folkelig opbakning.
/ritzau/AFP
