Al Qaeda til ISIS: Slip Alan fri!

Al-Qaeda er nok mere kendt for sine terrorhandlinger end sin medmenneskelighed i den vestlige verden. Men nu appellerer terrorgruppen til de om muligt mere ekstreme ISIS om at vise barmhjertighed.

Da ISIS forleden offentliggjorde en video, hvor den engelske nødhjælpsarbejder David Haines blev halshugget, viste de samtidig endnu et britisk gidsel, Alan Henning. Han vil være deres næste offer, lød det.

Men det er forkert ifølge islamisk lov og kan give bagslag, mener emiren af Al-Qaedas syriske gren. Det skriver independent.co.uk.

Læs også: Bror til halshugget brite: Han ønskede at hjælpe andre

Den amerikanske dokumentarist Bilal Abdul Kareem hra talt med emiren, som mener, at netop Henning bør skånes, fordi han arbejder med at hjælpe muslimer.

- Fire dage efter, at han blev taget til fange, tog emiren til Al-Dana (hvor Alan Henning oprindeligt blev tilbageholdt) og sagde : "Det, I gør, er forkert. I har ingen grund til at gøre, som I gør. I har ingen ret til at kidnappe ham. I har ingen grund til at holde ham fanget, bare fordi han ikke er muslim", siger Kareem.

Læs også: FAKTA: De tre halshuggede gidsler

Alan Henning arbejder til dagligt som taxachauffør hjemme i Storbritannien, men blev så berørt af konsekvenserne af borgerkrigen i Syrien, at han kort før jul sidste år rejste derned. Han ikke selv muslim, men hjalp en muslimsk velgørenhedsorganisation med at sende ambulancer pakket med medicin til flygtningelejre. Han blev kidnappet anden juledag.

ISIS var tidligere en del af Al-Qaeda, men terrornetværket tager nu kraftigt afstand fra gruppen, som de mener er for voldige.

Den seneste måneds tid har ISIS offentliggjort videoer, hvor de har halshugget tre gidsler: De amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff og senest den britiske nødhjælpsarbejder David Haines.

Det britiske udenrigsministerium og Hennings familie har været tavse om hans bortførelse indtil i søndags, hvor han blev præsenteret som Islamisk Stats næste offer. Herpå offentliggjorde de hans navn og billede.

Dagens Gossip